Bløde og luftige skyrboller med chokolade og banan – naturligt sødet, glutenfri og uden tilsat sukker. Perfekte til morgenmad, madpakken eller en nem snack!
250 g Glutenfri havregryn
300 g Skyr (fx Cheasy Skyr naturel) Læs mere her
4 Æg
1 Moden banan, moset
2 tsk. Bagepulver
½ tsk. Kardemomme (valgfrit, men giver en skøn smag)
1 tsk. Vaniljepulver
½ tsk. Groft salt
100 g Mørk chokolade 70%
Forvarm ovnen til 185°C varmluft.
Rør skyr, havregryn, æg, banan, bagepulver, kardemomme, vanilje og salt sammen i en skål.
Lad dejen hvile i 10 minutter, så havregrynene suger væske til sig.
Vend den grofthakkede chokolade i dejen.
Form dejen eller brug en isske til 10-12 boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Hvis dejen er for klistret, kan du forme dem med våde hænder og derefter trykke dem let flade.
Bag i 20-25 minutter, indtil de er faste og let gyldne.
Lad bollerne køle af, og nyd dem som de er – eller med peanut butter for ekstra forkælelse!
Spis godt – føl dig godt!
Find det online: https://raujensen.com/2024/03/14/skyrboller-med-chokolade-og-banan/