
Disse Yoghurtkugler med kokos og saltkaramel er perfekte til den lille lækkersult – bløde, søde og mavevenlige. De tager ingen tid at lave, og du slipper for ovn og bøvl. Mine teens elsker dem som snack, når de kommer hjem fra skole, og jeg nyder dem selv som en lille treat midt på dagen.
Jeg har justeret lidt på originalopskriften og givet dem mit eget twist med bl.a. sukkerfri saltkaramel, lidt vanilje og glutenfri havregryn – det gør dem ekstra lækre, uden at det bliver for sødt eller tungt.
Perfekte til dig, der gerne vil have noget nemt og godt – både for kroppen og for humøret.
Inspirationen til opskriften har jeg fra @homemadebybering – se hendes version her.
Yoghurtkugler med kokos og saltkaramel
5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner 1 stjerne
Ingen anmeldelser
Glutenfri og perfekte til den lille lækkersult (uden maveballade)
- Forfatter: Christine Rau Jensen
- Udbytte: 8 1x
- Kategori: Sunde lækkerier
- Kost: Glutenfri
ingredienser
50 g Glutenfri havregryn
150 g Græsk yoghurt 2 %
20 g Kokosmel
1,5 spsk Kakaopulver
3 spsk Sukkerfri sirup med saltkaramel
Et lille nip vaniljepulver
Til at trille i:
3 spsk Kokosmel
0,5 spsk Kakaopulver ( nogle gange undlader jeg for et hvidere look.)
1 spsk Glutenfri havregryn
Instruktioner
Rør alle ingredienserne sammen i en skål – havregryn, yoghurt, kokosmel, kakao, sirup og vanilje. Det bliver en lidt klistret masse, men bare rolig, det skal nok samle sig.
Bland kokosmel, kakaopulver og havregryn i en lille skål – det her er “krymmel”, som kuglerne skal rulles i.
Tril kugler med hænderne og rul dem i krymmelblandingen. Læg dem på en tallerken og sæt dem på køl gerne en time og evt længere – så bliver de helt faste og lækre. Jeg havde lidt svært ved at vente (kender du det? 😅), så jeg smed dem i fryseren i 30 minutter. Derefter kom de i køleskabet – og nu står de klar til at redde mig, næste gang lækkersulten melder sig.
Noter
Spis godt – føl dig godt!
Tips: Til ekstra lækkerhed og holdbarhed!
TIP: Kuglerne smager endnu bedre dagen efter – hvis de altså holder så længe!
TIP: Du kan opbevare dem i fryseren og tage én op, når du har brug for lidt selvforkælelse.
TIP: Prøv også at rulle dem i finthakkede nødder eller lidt frysetørrede hindbær for variation.
