
Disse glutenfri risengrødsvafler er opstået ud af lysten til at lave noget enkelt, roligt og virkelig lækkert – uden unødvendige ingredienser.
Vaflerne er lavet med færdig risengrød og uden tilsat sukker i selve opskriften. Smagen og sprødheden kommer naturligt fra appelsin, vanilje og macadamianødder, som giver en mild, afrundet sødme.
De er skønne både lune og kolde og kan bruges som morgenmad, snack eller dessert, når den søde sult melder sig. Perfekte, hvis du vil bruge risengrød på en ny og nem måde – også i en rolig weekendstund.
Jeg kan faktisk bedst lide dem kolde.
Og spiser du dem dagen efter (eller senere), bliver de hurtigt sprøde igen med en kort tur i brødristeren.
Sprøde risengrødsvafler med appelsin
5 Stars 4 Stars 3 Stars 2 Stars 1 Star
No reviews
Glutenfri risengrødsvafler med appelsin og vanilje – sprøde, nemme og perfekte som morgenmad, snack eller let dessert, når den søde sult melder sig.
- Author: admin
- Yield: 8 1x
- Category: Vafler
- Diet: Gluten Free
Ingredients
760 g Færdig risengrød (jeg havde købt en pose fra Salling – nemt og hurtigt)
3 Æg
80 g Glutenfri selvhævende mel
1 tsk Bagepulver
60 g Fnt hakkede macadamianødder
1 tsk Vniljepulver
Skal og saft af 1 appelsin
Olie til stegning
Appelsin-mascarpone (mild & cremet topping)
250 g Mascarpone
2 spsk Græsk yoghurt 2 %1 tsk vaniljepulver
Skal af 1 appelsin
Saft af ½ appelsin
Evt. en lille sjat sirup (kan sagtens udelades)
Instructions
Kom risengrød og æg i en skål og rør det sammen.
Tilsæt mel, bagepulver, vanilje, appelsinskal og -saft.
Vend de fint hakkede macadamianødder i.
Rør dejen sammen – den må gerne være blød, men ensartet.
Varm vaffeljernet godt op og smør det let.
Bag vaflerne gyldne og sprøde.
Appelsin-mascarpone toppings
Pisk alle ingredienser sammen, til cremen er blød og luftig.
Servér disse glutenfri risengrøds vafle med den luftige creme og pynt evt. med clementin eller appelsin ovenpå.
Vaflerne er lækre både lune og kolde – jeg kan faktisk bedst lide dem kolde.
Spiser du dem dagen efter (eller senere), bliver de hurtigt sprøde igen med en kort tur i brødristeren.
Notes
Spis godt – føl dig godt!