En rolig start på året – hverdagsro i januar

Rolig januar og mere hverdagsro i en enkel hverdag

Juleferien og nytåret er forbi.

Hverdagen melder sig igen – med madpakker, aftaler og alt det, der hører til.

Og måske også med en stille fornemmelse af, at nu burde vi tage os sammen.
Have planer. Mål. Nytårsforsæt.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, oplever jeg ofte januar som det modsatte af det, vi forventer.

Mørket hænger stadig i kroppen.
Tempoet føles lavere.
Og energien er ikke helt med endnu.

Alligevel har vi en tendens til at spørge:

Hvad skal vi gøre mere af?
Hvad skal vi forbedre?
Hvad skal vi tage fat på nu?

Jeg mærker selv et behov for noget andet.

Mindre tempo. Mere hverdagsro.

For mig giver det mere mening at bruge januar på at sætte tempoet ned.
Være mere nærværende.
Og fortsætte med det, jeg allerede ved, at jeg er glad for.

Ikke forberede mig på en masse nyt.
Ikke lægge mere ovenpå.
Men i stedet spørge:

  • Hvad fungerer allerede i min hverdag?

  • Hvad giver mig ro – også i det små?

  • Hvad behøver jeg egentlig ikke at lave om lige nu?

Naturen gør det samme.
Den hviler. Samler kræfter. Skynder sig ikke.

Og måske behøver vi heller ikke.

Januar behøver ikke handle om at gøre mere

I januar taler vi ofte om nye vaner, planer og mål.
Men for mange bliver det hurtigt endnu et lag ovenpå en i forvejen fyldt hverdag.

Jeg tror mere på det enkle og holdbare.

Små justeringer, som kan leve videre – også når overskuddet er lavt.
Ikke fordi vi skal nøjes, men fordi det er det, der virker i praksis.

Det kan være:

  • At fortsætte med en rutine, der allerede giver ro

  • At gøre hverdagen lidt nemmere ét sted

  • At skrue ned i stedet for op

Ofte er det netop mindre – ikke mere – der skaber hverdagsro.

En rolig start på året er også en start

Måske handler januar ikke om at starte forfra.
Men om at fortsætte det, der allerede fungerer.

Om at vælge ro frem for pres.
Nærvær frem for forberedelse.
Og tillid til, at der ikke behøver ske noget stort lige nu.

En rolig start på året er også en start.

Hverdagsro – små input af ro i din hverdag

Hvis du kan genkende følelsen af:

  • Mental træthed
    Indre støj
  • Eller et ønske om mere ro og overskud i hverdagen

    … så har jeg skabt HverdagsRO Boost.

Et ugentligt mailforløb med små skridt af ro, refleksion og omsorg – direkte i din indbakke.

Ingen krav. Ingen to-do-lister.
Bare enkle påmindelser, der kan lande i din hverdag, som den er.

👉 Du kan læse mere om HverdagsRO Boost og tilmelde dig her:

Jeg glæder mig til at have dig med 🤍